Gå til hovedindhold

​​​​​

Hverdagen

På Hulegården arbejder vi med størst mulig beboerinddragelse i hverdagen. Det er vigtigt for os, at du oplever, 
​at vi som medarbejdere støtter og vejleder dig i at opnå det, du gerne vil.​

Når du bor på Hulegården får du hjælp og støtte til de daglige gøremål:

  • madlavning
  • rengøring
  • praktiske opgaver
  • den daglige kontakt med læger/tandlæge, pårørende
  • her-og-nu-behov for personlige snakke
  • arbejde, beskæftigelse eller uddannelse
  • fritidsinteresser.

Individuel plan

Du vil én gang årligt få tilbudt en individuel plan. Den individuelle plan indeholder dine ønsker og mål både for din tilværelse det næste år og dine ønsker og mål for din fremtid. Den individuelle plan er med til at sikre, at der socialpædagogisk bliver arbejdet målrettet med dine ønsker og mål, og at du som beboer får og tager ansvar for dit eget liv.

Økonomi

Hvis du har behov for det, vil du få tilbudt hjælp til at styre din økonomi. Sammen med en socialpædagog vil du udarbejde en økonomiaftale og et budget, som afdækker dine behov, ønsker og muligheder ud fra din nuværende økonomiske situation.

Arbejde og uddannelse

På Hulegården har de fleste beboere et arbejde, er i beskæftigelse eller under uddannelse. Har du ikke et arbejde, er i beskæftigelse eller under uddannelse, støtter og vejleder vi dig i at finde den form, der passer til dig.





Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden